Sommermarked 2010

Søndag d. 6. juni var der sommermarked på Bækvang.

I strålende solskin var gårdspladsen omdannet til loppemarked med alt fra møbler til smykker.

Musikken blev leveret af ”Agerbo Ipsen Project”. I caféen kunne man forlyste sig med sandwich, salater, kaffe og lækre kager. Der var selvfølgelig også gang i grillen med vores berømte grillpølser evt. ledsaget af et glas velskænket fadøl.

For børnene var der både kreativ legestue og lidt mere kontant dåsekast.

Butikken var åben og Jan Rasmussen fra Hyllede Akupunktur fortalte og gav gratis akupunkturbehandling.

Ude på græsmarken fik køer og grise besøg af glade gæster.

Alt i alt en hyggelig dag, som nok kunne fortjene at blive en tradition.

 

Billeder fra sommermarked på Bækvang 2010
Bækvang | Tornemarksvej 9, 4683 Rønnede  | Tlf.: 5672 5640 | postmaster@baekvang.net